Steen Juul klar til Golden Cup-finalen
Der resterer endnu ét løb i Golden Cup-serien i marts måned og både Steen Juul, Jeppe Juel, Flemming Jensen og Nicolaj Andersen har mulighed for at sikre sig en plads i finalen i december måned.
Inden eftermiddagens løb er Steen Juul på en delt førsteplads med Birger Jørgensen – begge kuske er noteret for 18 point, men den danske verdensmester deltager ikke i dagens Golden Cup-løb, så hvis Steen Juuls køretur Molar bliver mindst nummer fire er han sikker på at sikre sig den samlede sejr for marts måned.
Men hvis Molar skulle have en offday, har tre andre kuske altså en mulighed for at slå “Juulemanden” på målstregen. Mere spændende kan det næsten ikke blive!
Syv heste dyster i Credit Winner Golden Cup med 25.000 kroner til vinderen og der er lagt op til et spændende løb med Montgomery Hill som kneben favorit, men Orali er parat til at give Nicolaj Andersens hest kamp til stregen.
Dagens bedste bud på en V5-banker finder man i 4. afdeling (6. løb), hvor Osbourne er parat til at genoptage sejrsrækken efter et veloverstået prøveløb for 14 dage siden, og Arvid Olsen er selvfølgelig optimist forud for dagens opgave:
– Osbourne var ikke kørt i bund i prøveløbet. Jeg er glad for at have ham tilbage, og tror på en god præstation direkte. Han har været klar længe. Vi har bare ventet på banerne bliver gode, udtaler Arvid Olsen til Travbanen.dk, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.
KLIK HER for at downloade programmet.