Steen Juul gjorde det igen!
Steen Juul kronede en stor Grand Prix-weekend med Per Mento, der overraskende gik til tops i Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix 2011 efter mesterlig styring af Lunden-træneren. Favoritten Partout Simoni skuffede stort trods hårdt løb.
Lørdag vandt han Fair Finans Jydsk 4-årings Grand Prix med Peak Performance og i dag slog Steen Juul også til i “det jydske Derby” med Per Mento, der på de sidste meter fik kæmpet sig forbi Picasso Sisa til kneben sejr.
Det er sjette gang siden 1982 at Steen Juul vinde Jydsk 4-årings Grand Prix og “Juulemanden” viste endnu engang, at han er klasser bedre end de fleste til at gøre sine heste 100 % klar til de store opgaver.
Der var dramatik fra start, hvor det blev til galop for Preston og kort efter også for Poker Avalon, mens Henrik Lønborg kørte til spids med Pondus Bork med Per Mento nærmest.
Første 500 meter gik efter 1.13,3 og kilomteren efter 1.16,9.
Ud på sidste omgang dirigerede Lønborg i spids med Pondus Bork med Per Mento i ryg og derefter Prada Secret.
Flemming Jensen tog den overraskende med ro fra start med favoritten Partout Simoni, der blev placeret som første hest i andet spor, men hesten virkede ikke på toppen på dagen og var slået da feltet gik ind i sidste sving.
Ind i sidste sving kom Picasso Sisa flyvende fra andet par udvendig og gik frem til den førende Pondus Bork, der var slået ind på opløbet.
Picasso Sisa tog over og lignede vinderen midt på opløbet, men Steen Juul fik nu plads til angreb indvendig for Picasso Sisa og på de sidste meter kunne Per Mento gå forbi til forholdsvis sikker sejr foran Picasso Sisa og President Bravur.
Per Mento er opdrættet af Aalborg-træner Bjarne Fyenbo og ejes af Stald La-Kajen & Helene Mærsk, der kunne bogføre en førstepræmie på 305.000 kr.
Det er anden gang Bjarne Fyenbo står som opdrætter af en 4-årings Grand Prix-vinder. Første gang var i 2008 med Marc Mento, der også var delejet af Stald La-Kajen.
– Det er klart jeg chancer ved at blive siddende i ryg på Henrik. Jeg havde planlagt at køre til spids og svare Flemming (Partout Simoni), men han var tæt på en galop og jeg måtte tage lidt i ham, sagde Steen Juul efter sejren.
– Det giver lidt ekstra glæde med en hest som ham, som der har været lidt problemer med. Jeg fik en kanonhest fra Christian Lindhardt i sin tid, men der var bare ikke det rigtig tryk i ham. I starten kneb det også, men har haft vist stor fremgang op til prøven og også frem til selve Grand Prix’et.
Resultat – Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix 2011:
Nr. Prg. Hestenavn Kusk Dist. Tid Odds 1 6 Per Mento Steen Juul 2360 16,3 70 2 11 Picasso Sisa Birger Jørgensen 2360 16,4 77 3 12 President Bravur Conrad Lugauer 2360 16,4 167 4 4 Prada Secret Ole Bender 2360 16,4 317 5 7 Pinocchio H J Henrik Thomsen 2360 16,7 278 6 10 Pikant Brogård Bent Svendsen 2360 16,8 787 7 2 Pondus Bork Henrik Lønborg 2360 16,8 86 8 8 Poeten Blåbjerg Knud Mønster 2360 16,8 654 9 5 Partout Simoni Flemming Jensen 2360 17,0 17 10 3 Poker Avalon Gordon Dahl 2360 17,3g 124 11 9 Pontiac Rene Kjær 2360 18,2g 450 12 1 Preston J. Sjunnesson 2360 g12 228
V65-resultat:
Afd. Nr. Vinder Odds Værdi Udg. 1 5 Obelix Mølgård Morten Friis 9,96 404 3 2 5 Ray-Ban Ken Ecce 2,96 706 – 3 7 Makin Me Dizzy Birger Jørgensen 9,44 2538 – 4 4 Classic Grand Cru Steen Juul 1,46 2794 – 5 13 In Cap N’gown Steen Juul 4,58 3867 – 6 6 Per Mento Steen Juul 7,00 –
Gevinster for 6 afdelinger rigtige.
Gevinst: 36.953 kr
Gevinster for 5 afdelinger rigtige.
Gevinst: 340 kr