Stayerløbet til Sunsational Legacy
Stayerpokalen fik en fin vinder i Birger Jørgensen med Jens Glud Hansen-trænede Sunsational Legacy (Windsong’s Legacy) efter føring fra start til mål.
Favoritten Starfighter G T kom tidligt frem til dødens og kunne som den eneste hænge på i sidste sving, men op mål trak Sunsational Legacy igen fra til overlegen sejr i tiden 1.19,1/3140 meter foran Starfighter G T og Mr Tinghøj.
Nanok Djuhm fik en fin start fra 60 meters tillæg og nåede på første langside frem til tredje par udvendig, men havde intet at skyde med til slut.
– Jeg havde fået et – for ham – godt spor og han er mest rolig når han sidder foran og selv får lov at bestemme. Det gjorde ikke så meget, at Ken kom op udvendig for så var han mere fokuseret og jeg følte ikke der var fare på noget tidspunkt. Vi fik kørt frisk til. Man kunne jo se, at gode heste bagved var chanceløse, men når han har sine lyse stunder er han en rigtig fin hest, sagde Birger Jørgensen efter sejren.