Stald Rita sponserer ponytraver
Rita og Jørgen Jensen fra Stald Rita har sponseret en ponytraver til den fynske ponykusk, Natasja, og den præsenteres for publikum den 20. oktober, hvor Natasja og Eddie Star, som den hedder, vil føre ponyfeltet op til årets sidste ponyløb på Fyens Væddeløbsbane.
Forhistorien er, at Natajsa havde en pony, der var meget vrangvillig og under et løb kunne finde på pludselig at bryde ud, fortælle Jørgen Jensen. De andre ponykuske turde simpelthen ikke køre mod Natajsa pony længere.
-Det overhørte jeg tilfældigvis og lovede at ville finde en egnet travpony til Natasja, som hun kan disponere over, så længe hun kører ponyløb.
Det er nu lykkedes at finde en egnet travpony, der hedder Eddie Star (foto).
Det forventes dog ikke, at han kommer til start i år, idet han mangler lidt tilkøring samtidig med, at han godt må smide et par kilo, siger Jørgen Jensen videre.
Derimod vil Natasja præsentere ham søndag den 20. oktober på banen, idet de vil føre ponyfeltet op til årets sidste ponyløb. Ponyen ser rigtig godt ud, har den rigtige størrelse, så det bliver spændende at se den i løb til næste år, slutter Jørgen Jensen.