Stald Bender klar til Grand Prix-weekend
Med både Prada Cloc og Prada Secret er Ole Bender klar til weekendens storløb på JVB.
Prada Cloc:
“Spor 4 er vel lidt udfordrende for os, men Prada Cloc var fin sidst og har taget løbet godt og virker i stadig fremgang så jeg har intet at udsætte på hende, hvorfor hun må regnes med en tophance på dagen”
Prada Secret:
“Han udvikler sig stadig godt og bliver mere fornuftig og voksen, han tabte kort sidst, men gik dog et fint løb. Med godt tempo undervejs vil han komme til sin ret og ikke falde igennem” slutter Ole Bender
Foruden de to deltagere i hhv: Fair Finans Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Tuborg Jydsk 4-årings Grand Prix har Ole Bender tre heste med til Århus nemlig: Rosita Tax, Ofelia Trøjborg og Nine One One K D. De to sidstnævnte kommer begge med friske sejre, så se op for stald Bender i weekenden!