Stærke vindere på Solvalla og i Paris
Med 10 minutters mellemrum blev to store internationale løb i UET regi søndag eftermiddag afgjort i hhv. Paris og på Solvalla.
De to løb fik værdige vindere i hhv. franske Un Mec d’Heripre, der vandt UETs 5 års Championat og svenske Mosaique Face, der vandt UET Grand Prix – også kaldet det europæiske travderby
Mosaique Face vindet UET Grand Prix. Foto Gerad Forni.
Mosaique Face (Classic Photo) med Lutfi Kolgjini var nok den mest imponerende vinder af de to, for den førte i top tempo hele vejen og vandt i 1.10.8a/2140 m foran norske Thai Broadway (Broadway Hall) med Gunnar Austevoll i 1.10.9, mens franske Vaux Le Vicomte (Nahar de Beval) med Jean Michel Bazire akkurat klarede tredjeplafsen foran en meget tapper Indigious (Prodgious) med Erik Adielsson, der havde fået en meget hårdt løb i sporene – begge i 1.11.0.
Stutteri La-Marc-opdrættede Satisfied La Marc med Svante Ericsson sluttede på en syvendeplads i 1.11.8a/2140 m.
Mosaique Face der nu er dobbelt derbyvinder, fik 1.75 mio. SEK for sejren.
Og så til Frankrig, hvor Kolgjini også kunne noteres for en sejr. Det var Juggle Face (Viking Kronos) der med Dominik Locqueneux i en målfoto-afgørelse vandt Grand Prix de Portugal foran Marielles med Franck Nivard – begge fik noteret 1.14.0/2850 m. Der var 36.000 Euro i førstepræmie.
Franck Nivard kom på vinderpladsen i UETs 5 års Championat, hvor han kørte et sukkerløb med Fabrice Souloy-trænede Un Mec d’Heripre (Orlando Vici).
Favoritten, finske Brad de Veluwe (Andover Hall) med Tomas Korvenoja førte i toptempo – 1.09.2/600 m 1.09.4/1100m med Bo Westergaard-trænede My Happiness EP med Dominik Locqueneux i ryg. Udvendigt sørgede franske Uhlan de Val med C. Megissier at Brad de Veluwe ikke fik noget pusterum undervejs.
Franck Nivard med Un Mec d’Heripre sad bagved og var klar til at sætte angrebet ind på opløbshjørnet.
Un Mec d’Heripre gik uimodståeligt frem og sejrede sikkert i 1.10.5a/2100 m foran en meget tapper Brad de Veluwe i 1.10.8. Uhlan de Val, der bestemt også stred flot, blev nummer tre i 1.10.9, mens My Happiness EP blev nummer fire i 1.11.1
Der var 67.500 Euro i førstepræmie til Un Mec d’Heripre, der sidste år vandt storløbet Criterium Continental.
My Happiness EP fik 12.000 Euro i præmie.