Stærk præstation af Scarlett Gedé
Efter en meget stor startfejl kom Starlett Gedé tilbage og trods fjerde spor rundt i opløbssvinget vandt den danskfødte oppe en let sejr i aftes på Jarlsberg-banen i Norge.
Scarlett Gedé, der efter Insert Gedé og Doxi Hanover og opdrættet af Stald Mico indledte sin karriere hos Rene Jonassen, men blev i vinter solgt til Norge
Her har hun nu startet fem gange og vundet 2 sejre og tjent 30.000 kroner.
Mandagens sejr på Jarlsberg var særdeles imponerende, idet Scarlett Gedé galoperede fra start og satte op mod 50 meter til, og selv med 500 meter tilbage af løbet lignede hun alt andet end en vinder.
Kristian Malmin måtte ud i fjerde spor med hende opløbssvinget rundt, men det bed godt og ned gennem opløbet gik Scarlett Gedé frem til en meget sikker sejr i 1.17.9a/2100 m auto.
Denne aften blev der kørt indl. afdelinger til Jarlsberg Grand Prix, Hoppe afd. Og en af de tre afdelinger vandt Bo Westergaard med Beverley BR (Donato Hanover).
Og mere dansk.
Ved Lunchtravet på Drammen vandt Patricia Hastrup (Great Challenger) sin første sæsonsejr for Odd Arne Sagholen i 1.15.6a/1700 m – her var der 10.000 kr. i førstepræmie.
Patricia Hastrup er opdrættet af Niels H. Andersen, Stutteri Hastrup og er femte generation fra hans hoppelinie, der stammer fra Nibs Darling (født 1967)