Stærk debutant
En af tirsdagens allerstørste præstationer på Jägersro i aftes viste den 4-årige Prey Frontline, der sejrede i 1.15.5/2140 m voltestart
Prey Frontline blev kørt af Kenneth Haugstad og trænes af Kari Lahdekorpi.
Undervejs førte danskregistrerede Sparkled Face (Offshore Dream) med Lutfi Kolgjini med Prey Fronline (Love You) i ryg, Ind i opløbet trak Kennath Haugstad den 4-årige vallak ud og gik let forbi til sejr i imponerende 1.15.5/2140 m volte.
Sparkled face, der gjorde sin anden start i karrieren, noteredes for 1.15.8 på andenpladsen.
Prey Frontline er som nævnt efter Love You og ud af Ritzy Girl v Super Arne.
Han er moderens 8. og sidste føl.
Bedst hidtil i søskendeflokken har Logan Frontline (Smokn Lantern) været med 1.12.7a – 523.800 kroner.
Sparkled Face er et Kolgjini-opdræt og som nævnt danskregistreret. Moderen er italienske Camarque (Supergill).