Spillerne siger nej
Nyskabelsen med overførsel af V65-puljer til en jackpot-pulje, der kun kommer til udbetaling, hvis der findes én enkelt række med 6 rigtige, ser ikke ud til at være faldet i spillernes smag.
I fjor var der en tredobbelt jackpot-pulje på 352.435 kroner, der var overført til Sprintermesteren, og den indgik i puljen til udbetaling for 6 rigtige.
Den totale omsætning i V65-spillet på Billund Trav i 2012 blev herefter 536.515 kroner.
I år er der ikke mindre end 459.309 kroner, der lægges oveni gevinsten, hvis der kun findes én række med den rigtige V65-kombination.
Men denne nye regel appellerer ikke til spillerne.
V65-omsætningen på årets Sprintermesterdag blev nemlig kun 320.124 koner – et fald på ikke mindre end 40%.
Spillerne siger altså klart fra overfor den nye udbetalingsregel.