07 mar2013
Spændende hest til Flemming Jensen
Oscar Kronos, der har samme moder som den italienske derbyvinder Nadir Kronos, sendes nu i træning hos Flemming Jensen.
Det er hestens hidtidige træner Marcus Lindgren, der skriver det på sin twitter-konto.
-Oscar Kronos har trænet som en millionær, men viser ikke den rigtige vilje i løbene. Derfor har jeg anbefalet, at den flyttes til Flemming Jensen, hvor den kan blive ridetrænet, skriver Marcus Lindgren
Oscar Kronos, der har Yankee Glide som fader, er nu fem år gammel. Den har startet 9 gange og har bedst to tredjepladser. Rekorden er 1.15.1 og den samlede præmiesum er på 17.500 SEK.
Oscar Kronos ejes af en af Sveriges største hesteejere, Courant.