Spændende følhopper til Nordjylland
Delila Sund – med millionafstamning!
Keld Gregersen, Stutteri Disney købte tirsdag aften to spændende hopper på dne svenske Opdrætterforeningens internetauktion.
Hopperne har begge været ejet af det store svenske stutteri, Erikssund, der nu nedlægges, og de blodlinjer de begge repræsenterer er noget af det bedste, der findes på vore breddegrader.
Delila Sund – en 7-årig gammel hoppe ved Credit Winner – Jade Sund har således samme moder som Triton Sund 15.3 mio. SEK og Amiral Sund 3.2 mio SEK samt til Rakel Sund, der er moder til bl.a. Juggle Face 4.9 mio SEK.
Delila Sund, der er i fol ved Revenue, kostede 43.000 SEK – hertil kommer følpenge på Revenue, der er på 29.000 SEK.
Hun har startet to gange og satte rekord 1.18.3 i sin debut,
Den anden hoppe, Dancing Sund, der ligeledes er syv år gammel, er i fol ved Korean, og kostede 23.000 SEK. Hertil kommer følpenge på 24.500 SEK.
Dancing Sund er efter Coktail Jet og Elithoppen Heaven Can Wait, der er moder til 3 millionærer. Hendes afkom har tilsammen vundet over 9 millioner SEK.
Dancing Sund er ustartet og har haft to afkom – en efter Offshore Dream og en efter Gift Kronos.