Spændende comeback i Aalborg
Den tidligere V75-vinder Niller er klar til endnu et comeback i aften på NKI Racing Arena Aalborg.
Det er efterhånden ni måneder siden Niller sidst var til start, men hesten var meget positiv i et prøveløb i Aalborg i forrige uge og nu er det altså tid for det længe ventede comeback.
– Niller fik en gaffelbåndskade på højre forben i forbindelse med starten på Lunden i januar måned og har fået den tid, han skal have ovenpå sådan en skade. Han var rigtig fin i prøveløbet og har virket fin efterfølgende i træning, så vi er meget spændte, siger Henrik Lund, som har overladt linerne bag Niller til Birger Jørgensen.
Århus-træneren har yderligere to heste med i transporten til Aalborg:
– Pax Tinghøj (4. løb/Kenneth Andersen) gik OK sidst og har trænet stille og roligt siden. Alt virker normalt. Sprint er en fordel og godt startspor. Med fremme fejlfri.
– Royal (7. løb/Knud Mønster) gik ganske fornuftigt sidste gang, hvor han havnede udvendig uden ryg og pullede det hele væk. Skal have et afventende løb denne gang, og hvis han kan økonomisere bedre med kræfterne, er det mindst en triochance.
Holder Birger føringen?
Der er hård kamp om årets trænerchampionat på NKI Racing Arena Aalborg, der i aften har ni trav- og to galopløb på programmet.
Inden aftenens løb er Birger Jørgensen førende med 22 sejre, men der er kun seks sejre ned til Kent Friborg på femtepladsen, så intet er endnu afgjort.
Baneprogram: KLIK HER
Trænerkommentarer: KLIK HER