Spændende afgørelse i Golden League
Der blev kamp til stregen i årets første indledende afdeling i løbsserien Golden League på Bornholms Brand Park, hvor favoritten Hector Brogård med det mindst mulige sikrede sig sejren.
Sweden Lundbæck – der gjorde sin første start på Bornholm for Frank Mikkelsen – forsvarede føringen fra start i kamp med Hector Brogård, der dog hurtigt blev bakket ned i ryg. Første 500 meter gik efter 1.15,6 og kilometeren efter 1.19,9.
Fool’s Gold kom frem til dødens på bagerste langside og lukkede dermed Hector Brogård inde i ryg på den førende, men midt i sidste sving rullede førstnævnte over i galop og så trak Stefan Lind-Holm favoritten ud til angreb.
Side om side dystede de to heste ned gennem opløbet, og der måtte målfoto til før Hector Brogård kunne “hejses” som vinder i tiden 1.19,8a/1860 meter efter det flotteste væddeløb på Bornholm i lang tid.
Triple til Frank Mikkelsen
Frank Mikkelsen måtte se sig henvist til andenpladsen i Golden League, men ellers havde banens førende træner en rigtig fin dag med i alt tre sejre med hhv. Lague Bork (Why Not), Notre Dame (Super Arnie) og Duchess Brodda (Malabar Circle Ås).
Notre Dame
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 3 | Notre Dame | Frank Mikkelsen | 2,82 | 81 | – |
2 | 2 | My Winner T M | Henriette Jensen | 3,75 | 153 | – |
3 | 1 | Duchess Brodda | Frank Mikkelsen | 4,17 | 256 | 8 |
4 | 5 | Final Delivery | Ole Møller Pedersen | 3,81 | 365 | 4 |
5 | 5 | Hector Brogård | Stefan Lind-Holm | 1,64 | – | |
![]() |
Resultat:
381 kroner til 138 rækker med fem rigtige