Som jeg husker det – 2
Vi er i Cesena i Itaien til EM for 5-åringer – de danske deltagere er Hairos og Hotfoot, og jeg er rejst derned sammen med træner Harald Lund og hans hesteejer, Poul Erik Andersen.
EM for 5-åringer blev afviklet i begyndelsen af september måned.
Den store turistsæson var overstået og om dagen lå strandene øde – de strande, der bare 14 dage tidligere var som fluepapir.
Det er ret varmt i begyndelsen af september i Cesena – og løbene er derfor programsat til sent lørdag aften – jeg mener at 1. løb startede kl. 21 -og at vi var henved midnat før ”det store løb” skulle afvikles.
Inden løbene tog medlemmer af den danske fanskare på rundtur i byen – på gå-ben.
Harald Lund bliver hjemme på hotellet – han vil hvile sig før løbet i aften – og så var han jo også på slankekur.
”Mureren” (Poul Erik Andersen) er ikke godt til bens, så vi når ikke langt væk fra vor udgangsposition, før han foreslår, at vi skal frekventere en restaurant.
Vi var ikke svære at overtale og bliver hurtigt bænket udenfor i hyggelige omgivelser.
En lille tjener komme rundt for at modtage vore bestillinger.
– Karsten, spørg hvad slags øl de har, siger Mureren til mig.
Og den lille tjener begynder at remse de forskellige mærker op – og i remsen indgår – Carlsberg!
Mureren jubler – og giver den lille tjener en venskabelig klap på skulderen.
Jo, det var ment venskabeligt, men Mureren var jo en stor og stærk mand, så den lille tjener formelig fløj tværs over bordet!!!
Efter at have sørget for at vædskebalancen var i orden, gik turen tilbage til hotellet for at gøre os klar til aftenens store begivenhed.
Og det blev stort.
På væddeløbsbanen var der reserverede pladser til os i den udendørs restauration, og vi sad flot i førsteparket med udsigt til banen.
Allerede dengang havde denne italienske bane spille-værtinder, der gik rundt og modtog vort spil og sørgede for at få det spillet i totalisatoren.
Og vandt vi, så sørgede de også for at hæve gevinsten.
5 års Championatet var aftenens hovedbegivenhed og på tilskuerpladserne steg spændingen til uanede højder efterhånden som vi nærmede os tiden for løbets afholdelse.
Hairos med John K. var af løbets favorit, mens Hootfoots chance var mere outsiderbetonet.
Hairos sad hurtigt i spidsen og sejrede ret sikkert i 1.16.4a/2060 m – det var blot 1/10 fra den daværende løbsrekord, der var sat i Finland på Vermo-banen (1000 m), mens Hairos præsterede sin tid på Cesenas 800 meter bane.
Hotfoot endte i det slagne felt.
Men der var jo noget at feste for – og det blev der, da vi kom tilbage til hotellet.
Og næste dag skete der også ting og sager.
Stay tuned
Fik du ikke læst første del af historien kan du gøre på dette link – klik her
