Solo gik solo
Selv om tiltroen til Solo med Birger Jørgensen ikke var den allerstørste hos spillerne, så kunne Stald Susans elegante Great Challenger-søn vinde sikkert i ny rekord 1.15.2 onsdag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane.
5 gange pengene var der at hente på en hest, som træner Frantz Praem adviserede i klar fremgang her på travservice.dk onsdag formiddag.
Men spillerne troede mere på Relax EP med Søren Johansson, da der også var førende i lang tid, men som til slut måtte give sig for Solo.
Solo sejrede for 4. gang i sin karrieren og noteringen 1.15.2a/1640 m var rekord.
En af Solos tidligere staldkammerater, Ronaldo Hastrup (Chipmate) – tidligere Danmarkshest, der er solgt til fynske Stald Trille og trænes af Jørgen Juel, stod for eftermiddagens største overraskelse, da den vandt efter et sukker-løb for John Køhler til 20,80 i odds.
Sejren kom i sidste afdeling af V5-spillet og bragte V5-gevinsten op på fine 70.253 kroner.
Ronaldo Hastrup virkede fin og smidig og vil sikkert berede sin nye ejer flere glæder i fremtiden
En anden overraskelse i V5-spillet var Odin Hovmand (Beaumont Hanover) som Morten Friis sejrede med til små 13 gange pengene.
Morten Friis vandt også senere på dagen med Surprise Me Styrax (Deliberate Speed).