Smedshammer på toppen
Norskfødte Trond Smedshammer var rigtigt i vælten søndag eftermiddag, lokal tid på Tioga Downs i Staten New York, hvor han vandt ikke færre end fem afdelinger i New York Sire Stakes.
Udover Smedshammer, så tog Jeff Gregory sig også godt for sig af retterne, idet han vandt fire løb
Det der blev til overs vandtes af hhv. Jorndan Stratton og Angus Mac Donald.
11 afdelinger for 3-årige travere blev afviklet og bemærkelsesværdigt for en amerikansk bane var det, at samtlige løb denne dag var travløb!
Men lad os se på resultaterne:
Petruchio (Plesac – Portia v. Mr Lavec) indledte eftermiddagens program ved at vinde i 1.12.1 for Jeff Gregory – Petruchio kostede som åring 8.500 dollars.
Så tog Smedshammer fat og vandt de fire næste løb i træk – først med hoppen, Em El Cash (Cash Hall – Agra v. Sir Taurus) i 1.13.6 – hun kostede 18.000 dollars som åring.
Derefter sejrede New identity (Cash Hall – Ladys Mirror v. Balanced Image i 1.12.9 – en 15.000 dollars åring.
Temper of Will (Conway Hall – Dixie Crystal v. Mr Lavec) sejrede i 1.12.9 – hun kostede 51.000 dollars som åring.
Trond Smedshammers fjerde NY Sire Stakes-vinder denne dag var I’m the Answer (Credit Winner – Southwind Flanders v, Lindy Lane), der sejrede i 1.11.5 – en notering, der var ny banerekord for 3-årige hingste og vallakker. I’m The Answer kostede 77.000 odollars som åring.
Banerekorden for dog ikke lov til at stå ret længe, for et par løb senere vandt Keenan (Credit Winner – Lookout Vicory v. Valley Victory) med Jeff Gregory i 1.10.8 – han var en 22.000 dollars åring.
Trond Smedshammers femte sejr kom i hus med måske årgangens bedste hest (!) Dejarmbro (Credit Winner – Armbro De ja Vu v. Donerail), der sejrede i 1.11.1 – han kostede 65.000 dollars som åring
Bemærk i øvrigt at I’m the Answer, Keenan og Dejarmbro er avlet på stort set samme måde med Credit Winner og med Valley Victory-blod på modersiden.
Dejarmbro, der som de øvrige Ny Sire Stakes vindere denne dag IKKE er anmeldt til The Hambletonian Stake, starter igen på lørdag i Stanley Dancer Memorial på The Meadowlands.
Endnu en Credit Winner-søn var på vinderpladsen, men med en Andover Hall-moder, nemlig Order by Texas (Credit Winner – What a Way v. Andover Hall), som Jeff Gregory bragte til sejr i 1.12.9 – den kostede 50.000 dollars som årng.
Gregory vandt også med Conwayslassie (Conway Hall – Yankee Starling v. Dancers’ Victory), der sejrede i 1.12.5 – hun var en 10.000 dollars-åring
Stell B Time (DreamV acation – Rl One Tme v. Go Go Lauxmont) vandt for Jordan Stratton i 1.13.7 – hun er eget opdræt, og endelig vandt Leah’s Ex (Cr Excalibur – Lynden Leah v. Meadow Roald) med Angus Mac Donald i 1.12.9 – hun kostede 10.000 dollars.
Som nævnt afvikledes løbene på Tioga Downs (1000 meter bane), der ligger oppe i Staten New York – banen er mandag den 1. august vært for den anden VM-afdeling, hvor Birger Jørgensen som bekendt skal deltage.