Skal du være V5.mester?
I dag er der premiere på Billund Travs V5-konkurrence V5-mesteren . Har du ikke tilmeldt dig endnu – så skynd dig!
Her er mere om konkurrencen:
Hvad er Billund Travs V5 Mester?
Konkurrencen løber fra den 19. april til og med den 20. december 2012 og det er gratis at være med.
Dit V5/V65 forslag skal være afleveret inden kl. 15.45 på hverdage og inden kl. 10.45 på lør/søn/helligdage.
Efter disse tidspunkter kan man ikke deltage i spillet denne dag.
Som medlem af V5 Mesteren vil du op til hver løbsdag få en reminder på SMS 1 time før spil stop.
Dit V5/V65 forslag på max. 120 rækker vil blive offentligt tilgængeligt på vor hjemmeside fra kl. 16.00 på hverdage og lør/søn/helligdage fra kl. 11.00. Det er ikke et krav, at bonen spilles, for at deltage i konkurrencen.
Der vil være mulighed for at spille dit forslag hos Danske Spil / Dantoto.
Der ville være et link tilgængeligt på vor hjemmeside, hvor spillet kan afleveres. Hvis du benytter dette link, så støtter du samtidig Billund Trav. Allerbedst er det dog, hvis du spiller din bon på Billund Trav!
Resultater og stillinger ville være tilgængelige kort tid efter V5/V65 spillet er slut på vor hjemmeside.
På dage med V65-spil: Hvis du har 6 rigtige giver det 12 hestesko i den løbende konkurrence. Hvis du har 5 rigtige giver det 5 hestesko – 4 rigtige giver 4 hestesko – 3 rigtige giver 3 hestesko – 2 rigtige giver 2 hestesko og 1 rigtig giver 1 hestesko.
På dage med V5-spil: Hvis du har 5 rigtige giver det 10 hestesko. 4 rigtige giver
4 hestesko – 3 rigtige giver 3 hestesko – 2 rigtige giver 2 hestesko og 1 rigtig giver 1 hestesko.
Hvis der er udgåede heste i konkurrencen gælder V5/ V65 seedningen.
Den spiller/tipper, der har ramt flest rigtige hestesko kåres som ”Billund Travs V5 Mester 2012” torsdag den 20. december 2012, på konkurrencens sidste spilledag. Hvis en eller flere spillere har samme antal hestesko afgøres konkurrencen ved lodtrækning.
1. præmie: En tur til Elitloppet 2013 med Billund Trav. Elitloppet, også kaldt Solvallas Internationale Elitlopp, er Sveriges, og et af verdens største og mest prestigefyldte travløb. Løbet blev afviklet første gang i 1952, og bliver hvert år afviklet på Sveriges nationale trav-stadion Solvalla i Stockholm, den sidste søndag i maj.
2. præmie: ”A Day At The Race” for 4 personer (mad – kaffe – program – staldbesøg – spillebeviser
for 50 kr. pr. person).
3. præmie: ”A Day At The Race” for 2 personer (mad – kaffe – program – staldbesøg – spillebeviser for 50 kr. pr. person).