Skærmydsler på Lunden
Der var dramatik i V5-spillets 2. afdeling på Lunden med Pablo Carat med Ken Ecce og Royal Trophy med Steen Juul som aktører.
Tempoet var enormt højt for klassen og Pablo Carat havde med held forsvaret sin føring, da Royal Trophy kom op udvendigt efter 700 meters kørsel.
Men Ken Ecce var ikke til sinds at afgive spidsen og forsøgte at få Pablo Carat til at løbe endnu hurtigere.
Ind på lige bane var udvendige Royal Trophy med Steen Juul en god halv længde foran ude i andet spor, og lidt senere gik parret forbi, hvorefter Royal Trophy galoperede.
Hvad skete der?
Ken Ecce: Steen Juul gik nedover min hest, der galoperede!
Steen Juul: Jeg mener ikke, at der var kontakt, men følte at Ken Ecces hest gik lidt ud i banen!
Dommerkomiteen voterede længe – man havde opløbskameraet, der viser feltet forfra som en glimrende hjælp, og efter nogen tid kom afgørelsen:
– Vi finder ikke at Steen Juul med Royal Trophy har generet Pablo Carat med Ken Ecce.
Og Royal Trophy blev herefter hejst som nummer tre – Pablo Carat diskvalifceret for galop.