Sjunnesson leverede varen
Det var meningen at Joakim Løvgren skulle have kørt danskejede To You i 13. løb på Jägersro lørdag eftermiddag, men da han selv havde hest med i løbet, så gik køreturen videre til Jørgen Sjunnesson.
Og Sjunne leverede varen!
Efter at have lagt fra land i 10.0/500 m kunne To You (Love You) føre til mål og vinde sikkert i 1.15.8a/2140 m foran en dansk duo bestående af en godt afsluttende Turbo Day med Jorma Kontio i 1.15.9 og løbets favorit, Top Winner med Bjørn Goop i 1.16.1.
Top Winner sad udvendigt e del af løbet, og det kostede kræfter.
Løbets fjerde danske islæt, Triton Sisa med Jan Dalgaard sad langt nede undervejs og sluttede på en femteplads i 1.16.3.
Det var tredje sejr i træk til To You, der har noget så sjældent som en moder, der har legendariske Sharif di Jesolo som fader.
Dem findes der ikke mange tilbage af!
To You ejes af Preben og Frank Sørensen, og det er sidstnævnte, der træner den.
Det blev til endnu en dansk sejr, da Verdi (Coktail Jet) med Markus Walmüller vandt jockeyløbet.
Østrigskfødte Verdi ejes af Stald Viggatorp og trænes af Claus Wagner, der også kunne glæde sig over Turbo Day, der blev nummer to i sidste løb,