Sir Diamond lyste op i Aalborg
Sir Diamond og Kaj Westergård sikker i stayerløbet i Aalborg efter offensiv styring.
Kaj Westergård er en forholdsvis sjælden gæst i løbene – primært fordi stalden næsten udelukkende består af ungheste – men Aalborg-træneren har en ganske fin reklamehest i 4-årige Sir Diamond (Trophy Catch), der i Langdistanceløbet tog årets femte sejr i tiden 1.17,1/3120 meter efter en flot præstation.
Parret overtog føringen efter 900 meter og holdt siden et jævnt tempo hele vejen. Silverstone lignede en trussel, men midt i sidste sving måtte Jeppe Juel bakke ned i ryg på Sir Diamond, der herefter holdt farten til let sejr.
Sir Diamond vandt også på Derbylørdagen, hvor vi bragte et større interview med Kaj Westergård: KLIK HER
Double til Jeppe Juel
Flemming Jensen har forlængst sikret sig årets trænerchampionat foran Jeppe Juel, der med to sejre og to andenpladser blev dagens profil på NKI Racing Arena.
Første sejr kom i 2-årsløbet med Wallstreetmadonna (Was I A Dream), der fik spids midt i første sving og siden var overlegen i tiden 1.16,6a/1600 meter. Det blev også til sejr med Bo Westergård-trænede Royal Dream (Inferno Lavec), der på en fik afslutning fik årets første sejr i tiden 1.15,7/2120 meter knebent foran Scarlet Magic, der var førende fra start.
Scarlet Magic ejes af Anders Pedersen, som trods kiks med “Årets Hest” Pet Vet Time også havde en udmærket dag i Aalborg.
Det blev således til sejr med Twilight Magic (Rydens Ulano), der leverede en rigtig flot præstation, da den knækkede favoritten To You, der var toneangivende undervejs. Midtvejs i løbet trykkede Anders Pedersen stenhårdt på den førende, men måtte i første omgang bakke ned i ryg. Ind på opløbet blev Twilight Magic igen trukket ud til angreb og på en fin afslutning kunne den 3-årige hingst gå frem til sikker sejr.
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 7 | Wallstreetmadonna | Jeppe Juel | 2,63 | 70 | 2 |
2 | 4 | Puccini Østervang | Louise Sørensen | 6,80 | 377 | 9 |
3 | 5 | Royal Dream | Jeppe Juel | 2,62 | 481 | 4,6,9 |
4 | 4 | Sir Diamond | Kaj Westergaard | 3,48 | 866 | 5,8 |
5 | 3 | Super Sali | Christian Lindhardt | 5,77 | 1286 | 11 |
![]() |
||||||
Gevinster for 5 afdelinger rigtige. Antal rækker: 362 Gevinst: 1.286 kr |
Op og ned for Frank Sørensen
Frank Sørensen sikrede sig årets amatørchampionat med seks sejre, selvom han kiksede med førnævnte To You. Det blev til gengæld til sejr med Sugarlove Vixi (Love You), der var rigtig fin efter en løbspause på 4½ måned.
Jockeychampionatet gik til Kenneth Andersen, som sikkert er glad for at Jeppe Rask måtte blive hjemme sammen med Flemming Jensens heste. “Mr P Junior” vandt ni løb, mens montéchampionatet gik til Sabina Gammelgård med tre sejre.