Sikke et opløb!
Yewish Boko (Conway Hall) som ventet til tops i Golden Cup-løbet på Lunden efter en forrygende opløbsduel med Nanok Djuhm!
Flemming Jensens amerikanskfødte 4-åring kom efter en omgang frem som første hest i andet spor og overtog kommandoen fra Patrick (1.18,0/1000 meter og 1.17,4/2000 meter) ud på sidste omgang.
Ind i sidste sving kom Nanok Djuhm flyvende og var tæt på at gå forbi Yewish Boko, men Flemming Jensen kunne alligevel sidde næsten helt stille ned gennem opløbet og lade favoritten gøre arbejdet færdig til rimelig sikker sejr i tiden 1.16,1/2990 meter efter en femstjernet præstation.
Yewish Boko vandt dermed sin tredje sejr på stribe for Flemming Jensen – flere følger.
V5-spillet blev indledt med to imponerede sejre til heste fra toptillæg, hhv. 40 og 60 meter – det er ikke tit det sker!
Tomas Malmqvist troede på forhånd på vinderchance til Scofield (Kadabra), der dog på papiret var på en svær opgave mod Palermo Rold fra spids, men Jägersro-træneren fik ret i sine forudsigelser.
Palermo Rold var som ventet hurtigst afsted fra start, mens Scofield og Birger Jørgensen først fik kontakt med feltet med ca. 800 meter tilbage, men på en stærk afslutning kunne den 4-årige vallak til slut speede frem til sejr i fornemme 1.14,9/2040 meter foran Pele Hastrup (ryg på den førende undervejs) og Palermo Rold.
Scofield
Trods 60 meters tillæg var Honey Love Victory favorit i 4. løb, og Knud Mønster’s svenske tophoppe indfriede forventningerne efter en mægtig afslutning i sporene.
Evelina Sånna tog spids fra start, men galoperede efter 750 meter og så overtog sæsondebuterende Pif føringen og kilometeren blev passeret efter 1.15,6.
Honey Love Victory kom siden perfekt frem til andet par udvendig i ryg på Allez Amie, og Knud Mønster kunne vente med sit angreb til ind på opløbet, hvor Victory Party-kunne speede frem til let sejr i tiden 1.14,0/2060 meter foran en ligeledes fint afsluttende Omega Woman. Tredjepladsen til Allez Amie.
Vindertiden er ny banerekord for 5-årige og ældre hopper.
Honey Love Victory
Der var kamp til stregen i 5. løb, hvor Obelix Østervang lynstartede for Arvid Olsen fra spor 8 og afviklede de første 500 meter efter 1.16,2 med favoritten Pyrus Ringhøj i ryg. Kilometeren blev dæmpet til 1.17,1.
Midt i sidste blev Pyrus Ringhøj trukket ud til angreb i andet spor og så ud til at skulle gå forbi, men Obelix Østervang forsvarede sig fortsat og bagfra nærmeste både Olinka Trolde og En Vie La Rose.
Olinka Trolde (Earthquake) havde bedst fart på og tog sin anden sejr i træk for Jens Arne Hansen i tiden 1.16,9a/2000 meter foran Obelix Østervang og En Via La Rose, mens Pyrus Ringhøj skuffede efter et perfekt løb.
Olinka Trolde
Svenske Muscles Of Gold (Muscles Yankee) stod for en imponerende præstation i 6. løb – Træner Dennis Olsens Ærespræmie – hvor Christoffer Eriksson’s 5-åring måtte gå det meste af vejen som første hest i andet spor.
Favoritten Molly Rocket overtog føringen efter 450 meter og lignede vinderen da feltet gik ind på opløbet, men med 150 meter til mål rullede Flemming Jensens hest pludselig over i galop og så kunne Muscles Of Gold gå frem til sejr i tiden 1.14,6a/2000 meter foran No Deal, der også gik et topløb efter tredje spor de sidste 1300 meter!
V5-resultat:
Afd. | Nr. | Vinder | Odds | Værdi | Udg. | |
1 | 10 | Scofield | Birger Jørgensen | 2,53 | 66 | 6 |
2 | 10 | Honey Love Victory | Knud Mønster | 2,35 | 81 | 9 |
3 | 6 | Olinka Trolde | Jens A. Hansen | 12,34 | 495 | 1,7 |
4 | 10 | Muscles of Gold | Christoffer Eriksson | 4,45 | 1943 | 2 |
5 | 12 | Yewish Boko | Flemming Jensen | 1,53 | 0 | 3 |
![]() |
Resultat:
2.016 kroner til rækker med fem rigtige
1. løb gav sejr til Rene Jonassen med Pigen fra O’malley (Juliano Star), der i fjerde forsøg fik sin første sejr.
Racing Winner var toneangivende fra start med storfavoritten Rona Stensbæk udvendig. Sidstnævnte overtog føringen ind på opløbet, men måtte til slut bøje sig for Pigen fra O’malley, der gik frem til sejr i rekordtiden 1.18,0a/2000 meter.
Nicolaj Andersen var svaret i 2. løb med svenskfødte Arcana Cabana (Varenne), der efter føring fra start til mål sejrede i tiden 1.15,4a/1600 meter foran Ronja Park og Philadelphia Love. I lighed med Pigen fra O’malley var det også karrierens første sejr i fjerde forsøg.