Sidste nyt om Lundens Danmarkshest
Kenneth Nielsen har fået ansvaret for Lundens hest i anpartsprojektet Danmarkshesten, og i næste uge forventer han at se nærmere på de første emner.
– Onsdag i sidste uge holdt vi det første møde i gruppen på Lunden, hvor Michael Juul fra bestyrelsen, Karsten Bønsdorf, Hanna Milling, Carsten Bundgaard og jeg fik lagt en lagt en plan, fordelt opgaver og udstukket rammer, siger Kenneth Nielsen.
– Jeg er naturligvis pålagt opgaven at finde det bedst egnede emne inden for rammerne og det er jeg gået i gang med, uden andet konkret end at se markedet gennem for så meget snart at tage rundt og få prøvet emnerne af. Det forventer jeg at gøre i næste uge, ligesom jeg er åben for henvendelser fra opdrættere og hesteejere, som mener at have lige den rette hest til projektet.
– Mht. salg af anparter, så er det som sådan ikke mit bord, men der er lige nogle få tekniske formaliteter som jeg forstod ikke var helt på plads endnu. Der skal bl.a. laves en brochure for Lundens Danmarkshest og derfor er vi endnu ikke gået i gang med at sælge anparter.
Læs mere på Kenneth Nielsens website: www.travtraener.dk