Sea Cove er død
En af 90-ernes allerstørste navne i europæisk travsport, Sea Cove er død, 26 år gammel.
Sea Cove, der var født i Canada, kom til Europa, og var i træning hos Steen Juul på Charlottenlund Travbane efter sin ankomst til Europa.
Sea Cove solgt til Norge, og han gik senere i træning hos Atle Hamre, og hos ham udviklede den sig flot.
I efteråret 1991 vandt Sea Cove med Atle Hamre Koster Memorial på Charlottenlund Travbane – og så blev den solgt til Tyskland.
Det var Harald Grendel, Stall Cicero med domicil i Hamburg, der på den tid havde en masse heste, der købte Sea Cove, og det var i hans eje, at Sea Cove udviklede sig til en verdensstjerne.
Triumftoget blev indledt i Oslo Grand Prix 1992 og fulgt op af sejre i bl.a. Elite-Rennen i Gelsenkirchen og Åby Stora Pris, men i Copenhagen Cup måtte Sea Cove med Jos. Verbeeck tage til takke med en tredjeplads efter Brova Sund og Peace Corps.
Han vandt alligevel den europæiske Grand Circuit-serie det år.
Også i 1993 var Sea Cove flyvende – ja, han fandt vel nærmest et ekstra gear og vandt bl.a. Elitloppet. Forinden var det bl.a. blevet til sejre i Prix de France og Grand Criterium de Vitesse og senere på sæsonen vandt Sea Cove bergs Memorial.
I 1993 vandt Sea Cove otte Grand Circuit-løb!
Og så – den sidste søndag i januar 1994 – Prix d’Amerique.
I noget der lignede en kamikaze-styring af Jos Verbeeck vandt Sea Cove Prix d’Amerique efter en overgang at have ført med 40 meter!
Se løbet – videoen er en reportage fra tysk TV – klik her
Sea Cove satte rekord for løbet med 1.15.0 – og det blev hans sidste store præstation.
Nu kunne man forestille sig en stor karriere i avlen, men desværre – Sea Cove havde ingen sæd.
De seneste små ti år har familien Mommert fra Mariendorf-banen i Berlin haft Sea Cove stående, og det var også her han i mandags blev aflivet.