Se det er en rigtig fan!
En svensk staldpige, 27-årige Constanza Flores, der arbejder hos den franske travtræner Philippe Allaire, er så vild med Prix d’Amerique-favoritten Ready Cash, at hun har fået tatoveret hestens hoved på sin ryg!
Constanza Flores har i mere end fire år passet Ready Cash, når den er i stalden hos Philippe Allaire og sidste år fik hun den ide, at hun ville have et evigt minde om sin yndling.
-Jeg fik tatoveringen lavet i Sverige og det tog fem timer, siger Constanza Flores til avisen Le Parisien. Oprindeligt var det meningen, at det blot skulle have været en lille tatovering, men tatovøren mente at de skulle være større, og derfor blev den så stor, som det nu er tilfældet.
– Jeg synes resultatet blev flot, og jeg er stolt over mit tatovering, slutter Constanza Flores
Du kan se Constanza Flores og hendes flotte tatovering på dette link – klik her
PS: Philippe Allaire ejer Ready Cash, men da den er meget hingstet bliver den i i forbindelse med optræning til Vintermeetinget og under Vintermeetinget sendt i træning hos Thierry Duvaldestin, der modsat Allaire træner på egen gård. Allaire har stald på Grosbois, og når Ready Cash ikke starter kommer den hjem til Allaire.