Satte Smedshammer rekord?
Trond Smedshammer, der blev nummer to med Arch Madness i Elitloppets finale, måtte bøde i alt 60.500 SEK for tilsammen tre forseelse i sine to starter – det må være rekord for en løbsdag.
Såvel i indledende heat som i finalen blev Trond Smedshammer i dømt 30.000 SEK for ”felagtig bruk af körspö”. Altså i alt 60.000 SEK.
Han blev desuden udelukket i alt 11 dage i tillæg til bøderne!
Desuden fik han en bøde på 500 SEK for ikke at rapportere om korrekt skoinformation.
Smedshammer var ikke den eneste Elitloppskusk, der fik store bøder.
Såvel Lutfi Kolgjini som Roberto Vecchione fik hver 30.000 SEK samt seks dages udelukkelse i det indledende heat.
De fik hver 15.000 SEK og tre dages udelukkelse for ikke at slutte op til startbilen og dermed forårsage omstart og endelig fik de begge 15.000 SEK og tre dages udelukkelse ”felagtig bruk af körspö”.
Jos Verbeeck må også til lommerne.
I 4. løb blev han diskvalificeret fra en fjerdeplads med franske Rori Axe for trængning over for Jorma Kontio med Ragata.
Det kostede Verbeeck 3.000 SEK og tre dages udelukkelse.
I Elitloppets 1. indl. heat fik han en bøde på 15.000 SEK og yderligere en udelukkelse på tre dage for at have generet en konkurrent.
Efter Trond Smedshammers opfattelse burde Jos Verbeeck have haft en dom for at køre ind, hvor der ikke var plads i opløbet med Timoko i finalen.
– – Han møvede sig ind, hvor der ikke var plads, sagde Smedshammer.
– -Tværtimod, replicerede Verbeeck.
– De lavede en sandvich ud af mig, og hvis ikke Dommerkomiteen kan se det og dømmer i sagen, så er jeg færdig med at køre i Sverige, sagde en oprørt Jos Verbeeck efter løbet.