Santa Rosa France til Elitloppet
11 Santa Rosa France vinder Grand Criterium de Vitesse i 1.11.0. Foto Gerard Forni.
Kredsen omkring den franske hoppe Santa Rosa France vil gerne starte I Elitloppet og håber på en invitation.
Med sin sejr i Criterium de Vitesse på Cagnes sur Mer i 1.10.0a/1609 m for tre uger siden bragte den franske hoppe Santa Rosa France (Kaisy Dream) sig for alvor ind på den internationale scene.
Da den 6-årige hoppe jo ikke har de samme forpligtigelser i hjemlandet som ellers optager de franske hingste, er kredsen om hende meget interesserede i at starte i udlandet, og på www.paris-turf.com giver man i dag direkte udtryk for, at man håber på at få en invitation til Elitloppet.
Først skal Santa Rosa France dog starte i Prix de l’Atlantique, der køres samme dag som Olympia Travet . nemlig den 21. april på Enghien – her er den samlede præmiesum 200.000 Euro – distancen 2150 eter auto.
Frankrig er allerede sikkert på at blive repræsenteret i Elitloppet af Rapide Lebel (Ginger Somolli), der er den færste hest, der har fået en invitation.
Også kredsen om 5-årsstjernen Timoko (Imoko) er meget interesseret i at starte i Elitloppet.