San Pail skrev travhistorie
San Pail med Randy Waples vandt i nat det canadiske storløb, Maple Leaf Trot for tredje gang i træk og i en tangering af banerekorden 1.09.1.
Den ventede duel mellem Nord Amerikas to bedste ældre travere, San Pail og Arch Madness blev aldrig rigtigt til noget i nattens Maple Leaf Trot på Mohawk-banen i Toronto.
Dertil var San Pail for suveræn!
Fra spor 9 tog Waples San pellegrino-sønnen roligt fra start, mens Arch Madness var med fremme i spidskampen som anden udvendigt på Define the World – efter 450 meter overtog Arch Madness med Brian Sears føringen, men det holdt ikke længe, for så kom San Pail flyvende og i et snuptag den var i spids.
Og så var løbet afgjort.
Ind på opløbet satte Waples yderligere fart på den-årige vallak – Arch Madness forsøgte at hænge på, men kunne ikke, og San Pail gik til sikker sejr i .09.1 – tre længder foran Arch Madness 1.09.5, mens Hot Shot Blue Chip bkev nummer tre 1.09.8.
Franske Premiere Steed sluttede på en sjetteplads i 1.10.5
Det var tredje gang i træk San Pail vandt Maple Leaf Trot – det er kun sket en gang tidligere i løbets historie at en hest har præstereret det kunststykke, og det var tilbage i årene 1969-70-71, hvor Grampa gjorde det.
Se løbet på dette link http://www.youtube.com/watch?v=IO_pLkKRGqs&feature=player_embedded#at=20
San Pail er “Kongen” i canadisk travsport – i fjor vandt han 13 sejre i 16 starter – i år er det foreløbigt blevet til 8 sejre i 10 starter – han trives klart bedst i Canada og en enlig start i Nat Ray Trot på The Meadowlands for et par år siden resulterede i en fjerdeplads – klart slået.
Nattens sejr var 365.000 dollars værd, og San Pail rundede dermed 2 millioner dollars i indkørte præmier.
San Pail er klart San Pellegrinos bedste afkom – hans moder Village Beauty er efter Balanced Image – hun er helsøster til den nyttige Village Beretta 1.11.1 – 760.709 dollars.
Village Beauty har haft 11 afkom – ti i startberettiget alder, og de otte har startet – de sidste par år har hun fået føl efter Don Boss Vita – en Donerail-søn.
Udover Maple Leaf Trot bkev der også afviklet finaler i Canadian Breeders Championship.
De 3-årige hoppers finale vandtes af 7-oddseren China Pearls (Kadabra) med Randy Waples i 1.11.3,- finalen for ældre hopper af Action Broadway (Broadway Hall) med Ma. MacDonald i 1.10.6, mens de 3-årige hingstes finale havde Daylon Magician (Kadabra) med M. Saftic som vinder i 1.10.0