San Pail sæsondebuterer
Den canadiske travstjerne, San Pail sæsondebuterer i aften, lokal tid på Woodbine i Toronto – og det kommer ikke til at gå stille af.
Midt i en meget dyster tid, hvor den canadiske travsport er truet af omfattende nedskæringer, tændes et sportsligt lys i aften, når den populære 8-årige traver San Pail med Randy Waples sæsondebuterer i 1. afdeling af løbsserien, Glorys Comet på Woodbine.
San Pail har sin egen fan club, der er meget entusiastisk, og de skal nok vide at sætte liv på tilskuerpladserne på Woodbine.
Det er San Pails første start siden den snart legendariske sejr i Breeders Crown i efteråret, hvor den akkurat klarede at henvise franske Rapide Lebel til en andenplads, mens svenske Commander Crowe blev nummer tre.
I fjor startede San Pail 16 gange – vandt 14 sejre og to andenpladser.
Op til aftenens start har San Pail været i en Qualfier, hvor den uden de store problemer præsterede 1.11.8 som sikker vinder.
I aftenens løb har den programmer nummer 5 og bliver selvsagt storfavorit, men spændende skal det blive at se hvad 4-årige Miste Herbie (Here Comes Herbie) kan stille op mod den etablerede stjerne.
Mister Herbie er ubesejret i to start i år og vandt senest i 1.10.2.
San Pail er efter Valley Victory-sønnen San Pellegrino, der i år står til danske opdrætteres rådighed på Stutteri Simoni.
– Moderen til San Pail er efter Balanced Image, så hvis man har en hoppe efter f.eks. Ride the Wave (Balanced Image-søn), var det måske en ide at bruge San Pellegrino, siger Peter Simoni, der også har Derbyvinderen Frække Frederik stående.