Sæsonpremiere i Aalborg
I rækken af sæsonpremierer på danske væddeløbsbaner er turen nu kommet til NKI Racing Arena Aalborg, der har otte løb på årets første løbsdag, hvor man bl.a. hylder sidste års champions samt Årets Hest.
Det sker efter 4. løb i Nørresundby Bank Boxen, hvor publikum mellem 1. og 2. løb bydes på et glas champagne sponseret af Sigurd Müller.
Sportsligt set er der udsigt til en løbsdag “på det jævne” uden de store stjerner til start. Banens trænerchampion Flemming Jensen er for engangs skyld ikke til start (Ismanden er på Halmstad) og i hans fravær kan Knud Mønster måske blive aftenens profil.
Skive-træneren har i hvert fald flere fine chancer, bl.a. er der gensyn med Derbydeltageren Odysseus, som bliver favorit i 5. løb – Landinspektørfirmaet Søren Langes Ærespræmie.
KLIK HER for at downloade programmet.