Sådan vandt han 200.000 kroner
Den vindende V65-kupon på Royal Canin Arena var spillet som en Smart Lyn, hvor spilleren selv havde lavet et system på 24 rækker og derefter bad Totosystemet om at fylde på – op til 200 kroner.
Det var en af Royal Canin Arenas faste gæster, der løb med hele puljen på 200.000 kroner i V65-spillet søndag eftermiddag.
– Inden jeg tog på banen lavede jeg en Smart Lyn – det gør jeg ofte, for så er jeg sikker på at få de favoritter jeg tror på, på kuponen og så får jeg nogle outsidere som toto-systemet indsætter, fortæller spilleren, der ønsker at være anonym, til travservice.dk
Til søndagens løb havde jeg lavet et system på 24 rækker, der så således ud:
1. afd.: 1-11
2. afd.: 2-7
3. afd: 2-4
4. afd.: 8
5. afd.: 9
6. afd.: 2-3-4
Jeg bad så toto-systemet om at lave en Smart Lyn til 192 kroner, og den eneste afdeling, der kom flere heste på var 5. afdeling, hvor der blev fyldt op til otte heste.
– Da Rene Kjærs hest udgik, var jeg lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik Knud Mønster med nummer 1 ind i stedet, for den var ret meget spillet, men det skulle jo vise sig at være alle tiders med Pernille Rasmussen og Kingly Skovly, slutter spilleren.