23 apr2011
Så starter Musketerweekenden!
Skive Trav byder i dag velkommen til årets suverænt største begivenhed – Musketerweekenden – med løb både lørdag og søndag. Lørdag er der stort set fyldt op i samtlige otte løb, og i morgen er alle sejl sat til med 12 velbesatte løb, der iflg. DTCs sportschef Flemming Sunn holder “uhyggelig høj klasse”!
Sportsligt set samlet interessen sig i dag mest om de fire løb med 20.000 kroner i samlet præmiesum (4.-7. løb), og for spillerne er der masser af værdifulde informationer at hente på Skive Travs hjemmeside, der har indsamlet et stort antal kommentarer til de startende heste både lørdag og søndag.
KLIK HER for at downloade programmet.