Så køres der på Meadowlands igen
Fredag genåbner en af verdens største væddeløbsbaner The Meadowlands efter en pause på små fem måneder.
Usikkerheden omkring The Meadowlands er væk – det er nuet fakta, at banen åbner og afvikler sine første løb i 2012 fredag aften.
Mere end 200 heste blev anmeldte til de 12 løb, men da der ikke kan starte mere end 10 heste i et løb, så kommer blot 119 heste til start.
Et travløb – et invitationsløb med 30.000 dollars i samlet præmiesum – har kun samlet 9 heste, derfor er der ikke fuldt hus med 120 heste i løbene.
I dag, torsdag afvikles der 20 Prøveløb på The Meadowlands med i alt 186 anmeldte heste, så den frygt man en overgang havde for, at der kunne komme til at mangle heste til løbene, synes drevet over.
The Meadowlands vil de næste måneder afvikle løb tre gange om ugen, nemlig torsdag, fredag og lørdag aften.
I pausen er banelegemet på The Meadowlands blevet renoveret og efter europæisk forbillede er svingene nu blevet doseret (foto), således at tiderne kan blive endnu hurtigere på mile-banen.