Så blev det dansk – næsten!
Foto Gerard Forni
Harper Hanovers Lopp vandtes meget sikkert af Nougat Ås der ejes af et dansk –norsk syndikat og trænes af team Bo Westergaard – så noget dansk var der da ved sejren i det traditionsrige opgør med en førstepræmie på en halv million svenske kroner.
Det var spids og slut, der var opskriften på sejren for Nougat Ås i Harpers Hanovers Lopp.
Johnny Takter havde held til at køre 1.16.7 de første 1500 meter, og da han siden satte skruen i vandet fik tillægshestene det svært.
Danske New Line med Åke Svanstedt var en af favoritterne i løbet og kom frem i dødens efter 1000 meters kørsel. Den blev dog afløst af Jacky Glide med Erik Adielsson.
New Line slap først derfra med 250 meter tilbage, men var uden chance for at tage længder ind ned gennem opløbet.
Ingen var i stand til at true Nougat Ås (Striking Sahbra), der sejrede i 1.14.2/3140 m foran Jacky Glide, der ikke slap New Line forbi.
Nougat Ås var perfekt matchet mod dette løb, hvor der var tillæg ved 700.001 SEK. Den stod med 618.000 SEK og havde ikke startet siden den 20. april, hvor den vandt i imponerende 1.12.3a/2140 m for Jorma Kontio på Åby Travet.
– – Det er stort det her – det er jo et af de mest traditionsrige løb i denne weekend. Ja, for mig er det større end Norsk Derby og Copenhagen Cup, sagde Peter Jensen fra Team Bo Westergaard.
Inden Nougat Ås vandt havde Flemming Jensen været nummer to med Dakadak og Steen Juul nummer tre med Please Perfect – begge førte deres løb i meget lang tid.
Dakadak (Kadabra) måtte bøje sig fra en meget stærk Pink Elephant (Viking Kronos) med Ôrjan Kihlström, der sad i dødens i lang tid – begge fik noteret 1.13.0a/2140 m, og Please Perfect måtte i løbets sidste fase lade såvel Mr Chicago (Cantab Hall) med Åke Svanstedt og rygkørte Credit Yaline (Credit Winner) med Magnus Jacobsson gå forbi.
Please Perfect noteredes for 1.12.6a/2140 m.
Tredjeplads var der senere i programmet til Open (Sugarcane Hanover) med Jeppe Juel, der sent fik frit løb.mOen noteredes for 1.11.3a/1609 m
Her var Flemming Jensen for første gang ude i ”amerikanervogn” med Classic Son, men et løb i dødens kostede for meget, og ind i opløbet var Classic Son træt, men holdt dog hjem til en fjerdepladsi 1.11.5