Runaway løb fra de andre
Der går efterhånden lang tid mellem at man se en hest i den laveste klasse på Lunden, der i den grad tager pusten fra konkurrenterne – og publikum – men den så man onsdag eftermiddag.
Navnet er Runaway – en langbenet Love You-søn, der har haft lidt svært ved at styre benene, men jeg skal da lige love for, at den kan flytte dem som trommestikker!
Sammen med indvendige Prakas DK (SJ’s Photo) med Christian Lindhardt var Runaway med Axel Jacobsen hurtigst afsted. De første 500 meter afvikledes efter 1.15,2 og så havde Prakas DK fået nok.
Runaway fortsatte i ensom majestæt – kilometeren efter 1.14,7 – og så kunne man jo tror, at den ville gå helt i stå.
Selvfølgelig blev den træt, men Runaway var langt foran feltet og sejrede overlegent i 1.16.7. Profit Bøgedal blev nummer to i 1.17.7.
Fortsættelsen bliver interessant.