Rudolf le Ann – som jeg husker ham
Mandag morgen blev Rudolf le Ann aflivet hos træner Arne Normann – den danske toptraver blev 23 år gammel.
Første gang jeg blev opmærksom på Rudolf Le Ann var, da den var to år.
Der gik nemlig tidligt ry om Rudolf.
Den kom til Steen Juul i foråret efter at have været tilkørt hos Jørn Laursen i Skive.
En temperamentsfuld herre, der ville fremad – og til at begynde med voldte det problemer løb.
Rudolf afslørede meget hurtigt sit store talent og vandt bl.a. Jydsk 2-Årings Grand Prix.
Som 3-åring fortsat den fine udvikling og mere og mere blev man klar over, at i Rudolf le Ann havde dansk travsport et talent udover det almindelige.
Desværre nåede ejerparret Susanne og Denny Bendtsen aldrig at opleve Rudolf le Anns strålende karriere, idet de forulykkede i et fly på vej til en af Rudolf le Anns starter i Sverige.
Rudolf le Anns første store internationale sejr kom en kølig november aften på Bjerke Travet i Oslo, hvor han vandt Europæisk 3 års Championat – og det var i øvrigt lige før det var blevet dobbelt dansk triumf, idet Rambler X besatte tredjepladsen.
Og 4-årssæsonen blev et sandt triumftog med sejre i bl.a. JVBs 4 årings Grand Prix, Grand Circle 4 års Championatet og ikke mindst Dansk Trav Derby.
På Charlottenlund lavede den daværende marketingschef Tom Eklund en fan club for Rudolf le Ann, og det var vel den første fan club for en dansk traver siden Tarok.
Jo – Rudolf Le Ann var populær.
I de år var jeg ansat på TV2 Sporten, og det var jo en lækkerbidsken at have så skrap en dansk hest at rapportere om.
Da Rudolf le Ann i september – efter Derbysejren – skulle starte i udtagelsesløb til UET Grand Prix i Stockholm, var jeg på plads på Solvalla for at lave indslag til Sportsnyhederne.
Ak ja, det var dengang!
Rudolf vandt, men han var halt bagefter, og det viste sig, at han havde en fraktur i et hovben.
Derfor blev der ingen start i finalen i Rom – hvor jeg helt sikkert også ville have været på plads for TV2.
Men Rudolf kom tilbage, men kun for at blive ramt af tarmslyng.
Han kom på Landbohøjskolen, hvor man ikke turde andet end at operere ham
At åbne en hest i maven er ikke blot meget omstændigt – det er også et meget farligt indgreb – og så viste det sig i øvrigt, at tarmene lå som de skulle, og at operationen ikke havde været nødvendig.
Men mod alle odds rejste Rudolf le Ann sig og kom tilbage på væddeløbsbanerne.
Han nåede nok aldrig at få det fulde udbytte af sine evner efter de to store sygdomsperioder, men når man slutter med at have vundet 44 sejre i 109 starter og have en indtjening på 5.457.108 kroner, så er det ikke helt værst.
Gennem mange år var det Arne Normann, der passede, trænede og plejede Rudolf le Ann – det var også hos Arne Normann at Rudolf le Ann fik lov til at nyde sit otium lige så længe som helbredet holdt.
Og det gjorde det indtil denne morgen – mandag den 27. februar 2012.
Da kunne Rudolf le Ann ikke mere.
Gennem årene blev Rudolf Le Ann brugt i avlen, men over 15 år fik han blot 71 afkom, og efter min opfattelse, fik han aldrig den chance i avlen, som han rettelig burde have haft.
Måske fordi der ikke stod (US) bag navnet.
