01 apr2011
Rudbeck lurerpasser
I aften tørner Danmarks to bedste hopper, Mathilde Trøjborg og Nobodybeatsthebeat, ind i hinanden. Begge kommer efter vinterpause og har måske brug for løb i kroppen – eller?
Træner og ejer af Nobodybeatsthebeat, Peter Rudbeck Jørgensen, har umiddelbart ikke forventninger om at vinde løbet.
– Hun virker helt ok, og nej jeg forventer ikke at slå Mathilde denne gang. Men skulle muligheden byde sig, slår vi da gerne til. Jeg tror, det bliver et taktisk afviklet linieløb, og jeg vil bruge dette løb som en formskærpning. Hun skal ikke ud og køre om spids eller gå udvendig første gang ude efter pause, siger Peter Rudbeck Jørgensen.