Royal Canin Arena søger Marketingschef
Vores nuværende marketingschef har valgt at søge nye udfordringer, hvorfor vi snarest søger en ny marketingschef, der i det daglige skal fungere som banens ansigt udadtil.
Jobbet er udfordrende, spændende og selvstændigt, idet marketingschefen bl.a. skal servicere og udvikle vor sponsorportefølje. Ligeledes skal der arbejdes målrettet med at tiltrække nye gæster til vore arrangementer, såvel som de nuværende fortsat skal have en høj service. Også udvikling af andre events, samt synliggørelse af vor sport er en væsentlig del af arbejdsopgaven.
Vor nye marketingschef skal have følgende overordnede kompetencer:
– Resultatorienteret
– God til at kommunikere på alle niveauer
– God til at udvikle og producere informationsmateriale m.v.
– Have et stærkt netværk i det fynske erhvervsliv
Marketingschefen refererer til banens direktør, der har daglig base på Billund Trav.
Din profil:
Du er en M/K, der kan dokumentere resultater indenfor markedsføring. Det er ingen forudsætning, at du har kendskab til væddeløbssporten. Da flere af selskabets øvrige administrative opgaver løses sammen med Billund Trav, skal du være i stand til at arbejde selvstændigt. Du har gode kommunikationsevner i såvel tale som skrift. Også arbejde med opsætning af brochure m.v. på PC har høj prioritet.
Vi er:
En af landets førende væddeløbsbaner med ambitioner om at blive den bedste! Gennem renovering af vore tilskuerfaciliteter, nybygning af stalde og en totalt renovering af travbanen i efteråret, fremstår Royal Canin Arena snart som landets mest moderne væddeløbsbane. Vi afvikler løb 26 dage i 2011, men afvikler også andre events. Da vore løbsdage ligger på alle ugens dage, skal man påregne såvel aften som weekendarbejde.
Tiltrædelse snarest muligt:
Ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Lønnen vil bestå af en fast del samt provision af solgte sponsorater. Vi har brug for din assistance snarest, hvorfor tiltrædelse skal ske hurtigst muligt.
Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til banens direktør Christian Hundebøll tlf.: 7533 1311. Du kan læse mere om Royal Canin Arena på www.royalcaninarena.dk
Ansøgningen sendes til:
Royal Canin Arena, Prins Harald’s Allé 51 B, 5250 Odense SV, mærket ”Marketingschef” senest tirsdag den 15. marts 2011.