Rosanne Gilbak vandt på Åby Travet
Flere danske heste var tirsdag middag til start Åby Travet – bedst gik det for Kaj Jensen-trænede Rosanne Gilbak.
Kaj Jensen havde atter entreret med Thomas Uhrberg, og han bragte Great Challenger-datteren til sejr i 1.18.7a/210 m – vinderodds var 5.01 – pladsodds 2.08. Der var 15.000 SEK i førstepræmie.
Uhrberg gav Rosanne Gilbak et perfekt løb – først i ryg på førerhesten – så ud i andet par udvendigt og ind i opløbet ud til angreb og frem til let sejr.
Sådan kan det gøres!
Aalborg-jockeyen Kenneth Andersen startede tre heste.
Bedst gik med det Race Cowboyland (Legendary Lover K), der førte fra start, men som måtte kapitulere i opløbet og sluttede på en tredjeplads i 1.17.9a/2640 m _ præmie 8.000 SK – pladsodds var 1.64.
Det blev til en femteplads med Oscar Halbjerg (Ride the Wave), der reparerede en galop tidligt i løbet og afsluttede meget stærkt – helt klart et OBS i næste start.
Oscar Halbjerg noteredes for 1.16.9a/1640 m og fik 3.200 SEK for indsatsen.
Derimod var Pamela (Legendary Lover K) helt under isen og sluttede uplaceret i 1.20.3a(2140 m.