30 nov2011
Romario bombede
Så der blev tyndet gevaldigt ud i V5-kuponerne, da Romario med Teddy Wang strøg frem til sikker sejr i V5-spillets 2. afdeling.
Navnet forpligter, men hidtil har Romario – altså travhesten – mest skuffet. For et stykke tid siden blev den kastreret:
– Men det har nu ikke hjulpet på temperamentet – til gengæld gjorde det nok en forskel, at jeg havde givet den åbent hovedlag på i dag, sagde Teddy Vang efter den overraskende sejr.
Romario (Comets Tail) sejrede i 1.17.8a/2000 m – den var afkrydset på blot 4% af V5-kuponerne – og vinderodds blev så højt som 58.58.
V5 værdien steg til 2.680 kroner – der er 147 rækker tilbage.