13 okt2011
Rolex Boy nummer to bag Rusty Dust?
Rusty Dust – for første gang med Steen Juul i sulkyuen – stiller op som klar forhåndsfavorit i Dansk Avlsløb 2011, mens der kan forventes hård kamp om de sekundære placeringer. En af dem der udfordrer storfavoritten i aftenens kvalifikationsløb er Bent Svendsen-trænede Rolex Boy.
Bent Svendsen er stadig på “skadeslisten” efter en skulderoperation og overlader derfor linerne bag Rolex Boy til Skive-kollegaen Morten Friis:
– Jeg synes han har haft meget stolpe ud i de store løb for årgangen. Han havde halsproblemer i prøven til Kriteriet og fik så dødens, hvilket ikke er en position han trives i. Siden blev han forsøgt uden sko i Kriteriet, men det klarede han ikke og blev dårligere og dårligere som løbet skred frem, så det var ærgerligt for han mistede en god præmie. Steen Juul ville gerne prøve ham uden sko, men det gik ikke hvilket Juul efterfølgende også fortalte fortrød. Han virker fin og fra dette spor tror jeg han tager spidsen og siden slippe til Rusty Dust, hvis jeg læser løbet rigtigt og jeg tror ikke Rusty Dust kan holde min hest ude fra start. Derefter skal han som jeg ser det blive en sikker nummer to bag Rusty Dust. Jeg holder ham som i Top 5 i årgangen og tror han har topchance for en finaleplads, udtaler Bent Svendsen på Billund Travs website, hvor der som altid er masser af kommentarer til de startende heste.