TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rochard tilbage som kusk bag svensk tophest

af | 4. feb 2024 | Nyheder

Næste søndag køres Prix de France på Vincennes og træner Sabine Kagebrant har allerede sikret sig en kusk til Joviality.

Benjamin Rochard

Nu er det nok ikke svært at finde en kusk til Joviality, der senest var en flot nummer tre i Prix d’Amerique med Björn Goop i sulkyen.

Goop ville være det åbenlyse genvalg, men han har Moni Viking i sin træning, og den skal også starte i Prix de France, så…

Det bliver derfor franske Benjamin Rochard, der igen får opgaven bag Joviality – han kørte hende i såvel Criterium Continental som i Prix de Croix, hvor parret var en fin nummer to bag Jushua Tree med Jean Michel Bazire.

Benjamin Rochard har i øvrigt startet februar fint med dobbeltsejre såvel fredag som lørdag.

I Vintermeetinget er Benjamin  Rochard på en femteplads med 26 sejre – Eric Raffin er førende med 38 sejre.