Rie Raun repræsenterer Team Jensen
Flemming Jensen er optaget af løb på Åby lørdag eftermiddag og har derfor ikke mulighed for at komme til Hestesportens Galla, hvor Aalborg-træneren bl.a. er favorit til at modtage prisen som “Årets Travtræner 2013”.
– Vi må jo tage hensyn til vores hesteejere og da der er opgaver til flere af vores heste på Åby, kan det desværre ikke lade sig gøre at være til stede i Nyborg samme aften, men stalden vil være repræsenteret ved Rie Raun, ligesom ejerne af Montgomery Hill, Obi-Wan og No Deal (der alle er nomineret i kategorien Årets Ældre Hest) også kommer, siger Flemming Jensen.
På fotoet ses Rie Raun – som også er webmaster på Flemming Jensens hjemmeside – sammen med Flemming Jensen efter en sejr med Local Conch.
Flemming Jensen oplyser i øvrigt, at sygdomsproblemerne i stalden er ved at være ovre i denne omgang.
– De syge heste er indtil videre isoleret på én ejendom og der har ikke været nogle nye udbrud i et stykke tid. Selvom det selvfølgelig altid er kedeligt når sådan noget sker, synes jeg det er forholdsvis billigt sliuppet med under 20 syge heste når vi har omkring 100 heste i træning, siger Flemming, som anslår at der går op mod tre-fire uger før stalden igen er oppe i højeste omdrejninger.