Repay Merci og Ravenna på Axevalla
På Axevalla-banen i Sverige indledes Stochampionat-weekenden i aften med et program på op til 14 løb – der er flere danske heste til start – bl.a. så mødes Repay Merci og Ravenna i et 5 års-løb med en førstepræmie på 100.000 SEK.-
Løbet har en klar favorit i den finskejede Edward Ale (Here Comes Herbie) med Peter Ingves, som vi jo så blive nummer fire i Copenhagen Cup.
Siden har den startet i det finske storløb, Suur-Hollola, der afvikles over to dage og hvor den var nummer tre i begge løb.
Med i aftenens felt er også den hurtige Opitergium (Pine Chip) med Lutfi Kolgjini.
Repay Mercy (Offshore Dream) med Knud Mønster har trukket spor 2, mens Ravenna (Legendary Lover K) med Åke Svanstedt starter fra anden række med spor 10.
Som nævnt er der flere andre danske heste og kuske til start.
Bent Svendsen starter sin 2-årige hoppe, Vienna (Beaumont Hanover) og i monteløbet skal såvel Run Winner (From Above) med Nicole Marsing og Ramu (Chipmate) med Anette Uglebjerg til start.
Den gamle derbyvinder Nice Little Ært er med i Axevalla Marathon over 41400 meter!
Treasure Dust (Cantab Hall), der var den dyreste hest på derbyauktionen 2011 med et hammerslag på 290.000 SEK, får sin debut i 1. løb. Den trænes af Stig H. Johansson og køres af Erik Adielsson.
Du kan downloade baneprogrammet til Axevalla på dette link – klik her