07 jun2013
Rene Kjær pudsede VM-formen af
Rene Kjær har formen i orden, når kampen om Verdensmesterskabet for professionelle travkuske indledes i Frankrig på søndag.
Torsdag aften var Rene Kjær til start på Billund Trav, hvor han deltog i seks løb.
Det blev til en sejr, en anden- og tre tredjepladser samt en uplacering.
Sejren blev vundet med Trophy Catch-sønnen Summer Day, der var en overlegen vinder i 1.15.6/2020 m. Det var ens 4. sejr i blot seks starter.
I VM-konkurrencen deltager 12 kuske fra hele verden. De skal i alt køre 20 løb i løbet af ugen.