Remus Tiki fortsat ubesejret
Skærtorsdag tog Remus Tiki med Nicolaj Andersen sin tredje sæsonsejr i lige så mange starter. Det skete ved Lunchtravet på Jägerso.
Remus Tiki (Chipmate) er virkelig kommet op i omdrejninger efter at være kommet i Nicolaj Andersens varetægt og tordagens sejr var igen med mersmag.
Remus Tiki, der ejes af Bjørn og Martin Jahn, sejrede sikkert i 1.17.0a/2640 m –præmie 20.000 SEK. – Ken Ecce sad bag nummer to, Borga Diamond.
Det var tredje sejr i 2013 i tre starter.
Christian Lindhardt var meget tæt på at vinde med We May Sex, men efter føring måtte den se sig slået i en målfotofinish til andenplads af Falk Håleryd (Juliano Star) med Johnny Takter – begge i 1.15.7a/2140 m. Der var 15.000 SEK i præmie til We May Sex.
Også Picture FH med Axel Jacobsen var ude i en målfoto-finish.
Kort før mål så det ud til at Picture FH havde overtaget, men Whos Smiling Now (Insert Gede) med Lutfi Kolgjini, der førte ind i opløbet, kom tilbage og vandt med en mule. Begge i 1.12.4a/1640 m. Der var 15.000 SEK til Picture FH.