Rekordstor jackpot i Frankrig
I eftermiddag er der 10 millioner Euro – eller omkring 75 millioner danske kroner i jackpot-puljen i det franske Quinte+-spil – det største beløb nogensinde.
I flere måneder er jackpotten i det franske Quinte+-spil ikke kommet til udbetaling, og hver dag er puljen vokset med 50.000 Euro.
I eftermiddag er den således på 10 millioner Euro i jackpot, når Quinte+-løbet afvikles på provinsbanen, Craon.
Spillernes opgave er at finde de fem første heste i rigtig rækkefølge over mål, og har man samtidig det firecifrede jackpotnummer, der bliver offentliggjort når hestene går ind i opløbet, så vinder man jackpotten.
Dagens løb er et galopløb, handicap over 2200 meter med 18 heste til start.
Det ser svært ud, så som mon ikke der skal lægges 50.000 Euro yderligere i potten til i morgen?