Regnvejr kan fælde favorit
Ifølge vejrudsigten på TV skulle et regnvejr komme ind over Jylland i dag, og det kan betyde favoritfald på Skive Trav i eftermiddag, der er værter for ugens Nordisk Onsdag.
En af programmets store favoritter er Red Runner Morgan (Love You) med Bent Svendsen, der er favorit til sejren i 1. afdeling, men Bent Svendsen ser skeptisk på parrets muligheder, hvis det bliver regn.
Til Skive Travs hjemmeside siger han bl.a. om Red Runner Morgans chancer:
Hans største modstander kan faktisk være vejret, da han ikke bryder sig om regnvejr og blød bane. De gange han har løbet under sådanne betingelser hos mig, har han ingenting gået.
Se hele Bent Svendsens kommentar, samt de øvrige der er indhentet på dette link – klik her
Og baneprogrammet henter du på dette link – klik her