28 nov2011
Red Dynamite har vokseværk
Lundens Danmarkshest Red Dynamite blev godkendt i Derbyweekenden, men har endnu ikke gjort sin første start.
– Han har været inde i en kraftig vækstperiode, hvilket har bremset startplanerne, men han er fin og smidig igen, så han er begyndt at træne igen og kommer forhåbentlig til start engang i det nye år. Samtidig mener jeg, at man ikke skal lade sig presse bare fordi det er en Danmarkshest, siger Kenneth Nielsen.
– Jeg synes det er positivt at de mange ejere er så engagerede. De vil selvfølgelig gerne se Red Dynamite til start, men viser også forståelse når man forklarer hvorfor det hele er blevet noget forsinket.