Ready Cash på ret kurs
Foto Gerard Forni
Ready Cash med Franck Nivard har kurs mod en ny sejr i Prix d’Amerique, og lørdag eftermiddag viste parret at formen er, hvor den skal være. Det blev til sikker sejr i det andet af de fire testløb, Prix de Bourbonnais.
Ready Cash havde ikke startet i tre måneder, men den dobbelte Prix d’Amerique-vinder var ikke ringrusten, og Franck Nivrad kunne føre den 7-årige hingst til sikker sejr i fine 1.12.9/2785 meter – det er den næsthurtigste notering i løbets historie – Ready Cash satte rekord for løbet i fjor ved sejr i 1.12.5
Nærmest Ready Cash kom Royal Dream med Jean Philippe Dubis, der var løbets favorit. Royal Dream kom sent fri, men sluttede stærkt af – dog uden at kunne true Ready Cash. På tredjeplads Qwerty med Pierre Levesque, der nu startede for første gang i et år på Vincennes.
Der var 60.000 Euro i førstepræmie.