Ready Cash mod Commander Crowe?
Måske er der lagt op til et drømmemøde på lørdag på Enghien, hvor såvel Ready Cash som Commander Crowe er anmeldt i Prix de Buenos-Aires.
Prix de Buenos-Aires er et løb over krævende 4125 meter og med en samlet præmiesum på 120.000 Euro, men at såvel Ready Cash som Commander Crowe skulle stille til start – selv om de her tirsdag morgen begge står på anmeldelseslisten – er nok utopi.
Fabrice Souloy har tidligere meldt ud, at Åbergs på Jägerso er næste opgave for Commander Crowe – det løb køres om 14 dage – altså den 31. juli.
Derimod er det ikke utænkeligt, at Ready Cash gør come-back.
Som vi tidligere har berettet her på travservice.dk har det i år været muligt at træne den dobbelte Prix ’Amerique-vinder let ved siden af den gjorde avlstjeneste, og tidligere på måneden blev den sendt i træning hos Thierry Duvaldestin.
I Prix de Buenos-Aires har Ready Cash toptillæg 50 meter sammen med bl.a. Quaker Jet, Oyonnax og Commander Crowe, 25 meter foran er Texas Charm blandt de anmeldt og fra spids står bl.a. Napoleon Bar.
Der er endelig startliste onsdag formiddag.